Martin Luther King, Jr. var en af det 20. århundredes mest kendte fortalere for ikke-voldelig social forandring.

King blev født i Atlanta, Georgia, og hans usædvanlige oratoriske færdigheder og personlige mod tiltrak sig første gang opmærksomheden på landsplan i 1955. Dengang blev han og andre borgerretsaktivister arresteret efter at have stået i spidsen for en boykot af et transportfirma i Montgomery, Alabama, der krævede, at ikke-hvide overlod deres sæder til hvide, og at de skulle stå eller sidde bagerst i bussen. I løbet af det næste årti skrev, talte og organiserede King ikke-voldelige protester og massedemonstrationer for at henlede opmærksomheden på race-diskrimination, idet han krævede, at der blev indført borgerrettighedslovgivning til at beskytte afroamerikaneres rettigheder.

I Birmingham, Alabama, ledede King i 1963 fredelige massedemonstrationer, som det hvide politikorps imødegik med politihunde og brandslanger, hvilket skabte en kontrovers, som fremkaldte avisoverskrifter over hele verden. Efterfølgende massedemonstrationer i mange områder i USA, kulminerede i en march, som samlede over 250.000 protesterende, som drog mod Washington, D.C. Her holdt King sin berømte ”Jeg har en drøm”-tale, hvor han forestillede sig en verden, der ikke længere var opdelt efter race.

Så stærk var den bevægelse, King inspirerede til, at Kongressen vedtog borgerretsloven (Civil Rights Act) i 1964 – og samme år blev King hædret med Nobels Fredspris. King, som efter sin død blev tildelt Præsidentens Frihedsmedalje er et ikon for borgerrettighedsbevægelsen. Hans liv og arbejde symboliserer en søgen efter lighed og frihed fra diskrimination, som udgør kernen i den amerikanske – og menneskelige – drøm.