Oprindeligt havde folk kun rettigheder på grund af, at de var medlem af en gruppe, såsom en familie. I 539 f.Kr. gjorde Kyros den Store, efter at have erobret byen Babylon, noget helt uventet – han satte alle slaver fri, så de kunne vende hjem. Ud over det erklærede han, at folk havde ret til at vælge deres egen religion. Kyros-cylinderen, en lertavle hvorpå hans erklæringer står skrevet, er den første menneskerettighedserklæring i historien.

Idéen om menneskerettigheder bredte sig hurtigt til Indien, Grækenland og til sidst Rom. De vigtigste fremskridt siden da har været:

1215: Magna Carta – gav folk nye rettigheder og gjorde kongen ansvarlig over for loven.

1628: The Petition of Right – gav folket rettigheder.

1776: Den amerikanske uafhængighedserklæring – bekendtgjorde retten til liv, frihed og stræben efter lykke.

1789: Erklæringen om menneske- og borgerrettigheder – fastslog i Frankrig, at alle borgere er lige for loven.

1948: Verdenserklæringen om Menneskerettighederne – det første dokument, der opstillede de 30 rettigheder, som alle er berettiget til.

For et mere dybdegående indblik i historien om menneskerettigheder, gå til Forenede for Menneskerettigheders hjemmeside. >>