Vores formål
Formålet med Unge for Menneskerettigheder Internationalt er at undervise unge i menneskerettigheder, især de Forenede Nationers Verdenserklæring om Menneskerettighederne, og inspirere dem til at blive værdifulde fortalere for fred og tolerance.
Børnene er vores fremtid. De skal kende deres menneskerettigheder og vide, at de skal tage ansvar for at beskytte sig selv og deres jævnaldrende. Idet de bliver bevidste og aktive i denne sag, forplanter budskabet sig vidt og bredt, og en skønne dag vil universelle menneskerettigheder være en kendsgerning, ikke blot en idealistisk drøm.
De Forenede Nationers generalforsamling foreslog, at Verdenserklæringen om Menneskerettighederne ”skulle deles ud, lægges frem, blive læst og forklaret – i særdeleshed i skoler og på andre undervisningsinstitutioner, uden skelnen til landenes og områdernes politiske forhold.” (FN 1948).
Formålet med Unge for Menneskerettigheder Internationalt er at fremme det mål med simple, men dog stærke, velkommunikerende materialer om menneskerettigheder for unge, lærere og myndighedspersoner – alle og enhver.
”Vi er her, fordi vi ved, at læsefærdighed er nøglen til at gøre en ende på menneskelig elendighed; nøglen til at frigøre ethvert menneskes potentiale; nøglen til en fremtid med frihed og håb. Vi er her for at lancere et årti, der skal omsætte dette håb til virkelighed.”Kofi Annan – tidligere FN’s Generalsekretær