Introduktion

De Forenede Nationer (FN) blev til i 1945 kort efter afslutningen af Anden Verdenskrig.

Det erklærede mål med FN er at bringe fred til alle nationer i verden. Efter Anden Verdenskrig, skrev et udvalg under ledelse af Mrs Eleanor Roosevelt, hustru til USA’s præsident Franklin D. Roosevelt, et særligt dokument, som ”erklærer” de rettigheder, som alle mennesker i hele verden bør have, Verdenserklæringen om Menneskerettighederne. I dag er der 192 medlemslande i FN, som alle har tilsluttet sig Verdenserklæringen om Menneskerettighederne.

Hvor begynder universelle rettigheder?

I det små, tæt på hjemmet – så nært og småt, at det ikke kan ses på noget verdenskort. De betyder stadig alverden for den enkelte person; for det nabolag, han bor i; for den skole eller det gymnasium, han går på; for fabrikken, gården eller kontoret, han arbejder på. Det er de steder, hvor hver mand, kvinde og hvert barn søger lige ret, samme muligheder, samme værdighed og uden forskelsbehandling. Med mindre disse rettigheder er meningsfulde sådanne steder, har de meget lidt mening alle andre steder. Uden en samlet indsats fra medborgerne for at opretholde dem i nærmiljøet vil vi forgæves spejde efter fremskridt ude i verden.”

– Eleanor Roosevelt, hustru til USA’s præsident Franklin D. Roosevelt, og formand for De Forenede Nationers Kommission, der skrev Verdenserklæringen om Menneskerettighederne i 1948.

Læs om De Forenede Nationers Verdenserklæring om Menneskerettighederne >>

Læs den fulde tekst i FN’s Verdenserklæring om Menneskerettighederne.>>