César Chávez var en mexicansk-amerikansk landbrugsarbejder, arbejdsleder og borgerretsaktivist, der skabte bedre forhold for landbrugsarbejderne.

Han blev født på sin families farm nær Yuma, Arizona, og bevidnede de strenge forhold landbrugsarbejderne måtte leve under. Arbejderne blev udnyttet af deres arbejdsgivere, de var ofte underbetalt, boede i skure som betaling for deres arbejde, og var uden medicinske eller andre grundlæggende faciliteter. Uden en fælles stemme havde de ingen midler til at forbedre deres position.

Chávez ændrede det, da han helligede sig til at vinde anerkendelse for landbrugsarbejdernes rettigheder, ved at inspirere og organisere dem i De Nationale Landbrugsarbejderes Forening, som senere blev De Forenede Landbrugsarbejdere. Gennem marcher, strejker og boykots, tvang Chávez arbejdsgiverne til at betale passende lønninger og tilvejebringe andre goder, og han var ansvarlig for den lovgivning, der vedtog den første lov om landbrugsarbejderes rettigheder.

For sit engagement mht. at skabe social retfærdighed og forbedre tilværelsen for sine medmennesker, blev Chávez efter sin død anerkendt med den højeste æresbevisning en civil medborger kan modtage: Præsidentens Frihedsmedalje.