Formålet med
Unge for Menneskerettigheder Internationalt
Verdensturnéer bliver en årlig begivenhed
I 2005 blev YHRI´s verdensomspændende oplysningsturné fulgt af UNITED verdensturnéen, som markerede den internationale udgivelse af både UNITED-dvd’en og UNITED-versionen af Hvad er menneskerettigheder?, et hæfte med Verdenserklæringen om Menneskerettighederne tilpasset til unge læsere. Turnéen startede i Los Angeles, krydsede Sydamerika og Afrika og sluttede af med et topmøde for YHRI i New Delhi i Indien; her lancerede den tidligere indiske præsident, K.R. Narayanan en oversættelse til Hindi af Hvad er menneskerettigheder? (Hæftet er nu tilgængeligt på i alt 17 sprog).
I 2006 begyndte YHRI sin tredje årlige verdensturné for at fremme Verdenserklæringen om Menneskerettighederne. Det er den del af kampagnen, der sørger for at føre menneskerettighederne ud i livet ved at give undervisning i menneskerettigheder i hele verden. Turnéen bestod af 30 arrangementer, og ved hvert arrangement lancerede vi en af de 30 korte public service-meddelelser (PSA’er) i byer i USA, Canada, England, Tyskland, Italien, Østrig, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn, Ukraine, Tyrkiet, De Forenede Arabiske Emirater, Sri Lanka, Singapore, Sydkorea, Filippinerne, Australien, New Zealand og Fiji.
Efter at være blevet et årligt projekt og en opsøgende indsats rejste YHRI’s verdensturné igen rundt om jorden i 2007, mens den i 2008 besøgte Haiti, Venezuela, Marokko, Nigeria, Kenya, Egypten, Pakistan og Taiwan. Medierne fulgte med og fortalte historien om de fornemme personer, embedsmænd, religiøse og lokale ledere og unge, som de besøgte. Der blev skabt nye venskaber og opbygget et samarbejde for at få undervisningen i menneskerettigheder op på et helt nyt niveau.
Disse verdensturnéer er fortsat hvert år som et årligt program både gennem direkte møder og mediedækning af YHRI-aktiviteter, der berører livet for millioner.
Internationale topmøder afholdes
Efter hver YHRI-verdensturné har vi været værter ved YHRI-topmøder, hvor unge delegerede fra hele verden samledes for at diskutere lokale spørgsmål og den afgørende rolle, undervisningen i menneskerettighederne spiller, fordi den er et vigtigt element i at skabe tolerance og fred. Konferencerne blev afholdt i Los Angeles, Genève og i FN’s hovedkvarter i New York. Under topmøderne fortæller medlemmerne af vores hold om det fremragende arbejde, der udføres, og på den måde bliver andre inspireret til at udvide deres indsats for at udbrede menneskerettighederne.
For tiden har YHRI hundredvis af lokalafdelinger og -grupper rundt om i verden, og der er gang i undervisningsprojekter fra YHRI i lande som Australien, Canada, Danmark, Ghana, Guyana, Indien, Japan, Libyen, Marokko, Puerto Rico, Sydafrika, Uganda, USA og Zimbabwe.