Forkæmpere for Menneskerettigheder

Økonom og modtager af Nobel Fredspris, Muhammad Yunus, er blevet internationalt berømt for sit revolutionerende system med mikro-kredit – små lån der gives til iværksættere, der er for fattige til at kvalificere til traditionelle banklån – det har hjulpet millioner til at slippe ud af fattigdom.

Yunus blev født i havnebyen Chittagong i Bangladesh, og har hele livet været motiveret af sin vision om en verden uden fattigdom. Det begyndte i 1976, da han så at mennesker, der flettede kurve i byerne, levede i ussel fattigdom trods deres dygtighed. Håndværkerne, der blev anset for ikke at være kreditværdige, blev tvunget til at låne penge til høje renter for at købe bambus, og så havde de ingen fortjeneste efter at have betalt lånene tilbage. Af egen lomme ydede Yunus et lån på dollars til en gruppe kvinder, som betalte pengene tilbage og for første gang skaffede sig en lille fortjeneste. Yunus erkendte, at med små lån og finansiel service kunne han hjælpe den fattige til selv at gøre sig fri af fattigdom.

I 1983 etablerede han Grameen Bank (en landsbybank) grundlagt på hans overbevisning om, at kredit er en grundlæggende menneskerettighed. I et kvart århundrede har banken stået som flagskibet for et netværk i 100 lande med lignende institutioner, som har gjort millioner i stand til at undgå fattigdom gennem individuel økonomisk ”selvstændiggørelse”.

Professor Yunus er medlem af bestyrelsen for United Nations Foundation, og han har modtaget utallige priser for sine humanitære bestræbelser.